Grundejerforeningen-Tornebakken Blistrup
Referat af bestyrelsesmøde i grundejerforeningen Tornebakken, 21. april 2026
Tilstede: Henrik Hansen, Daniel Stepanjeskovic, Karl Damkjær, Kirsten Ambus, Anne-Grethe Nielsen, Malene Preisler og Kristine Schwarz
Afbud: Anne H. H.
1) Konstitution af bestyrelsen
Næstformand: Henrik
Kasserer: Kirsten
Sekretær: Kristine
2) Orientering fra Anne-Grethe om ejendomshandler.
- Høbuen 6 er pr. 01.03.25 solgt til Malene og Kasper Preisler Mastek
- Vester-Vangen 2 er pr. 01.03.26 solgt til Mathias Østergaard Sørensen
- Høbuen 12 er pr. 01.05.26 solgt til Kenn og Susanne Kristiansen
3) Siden sidst
a. Bestyrelsen drøftede Gribskov Forsyning/Finn Sørensens svar fra 13. april vedr. kloakkerne i området. Det blev bl.a. overvejet, om grundejerforeningens bestyrelse for orienteringens skyld skulle forsøge at opsøge Gribskov Forsynings bestyrelses mødereferater.
Det blev også drøftet, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsen havde løbende dialog med grundejerne på By-Lyngen 52 og 50 for evt. at rekvirere en slamsuger en gang årligt eller som minimum gøre opmærksom på, hvis der opstår ”kluk” i kloakken, da det kan være symptom på prop-dannelse.
Anne-Grethe følger op telefonisk med Finn Sørensen vedr. status og mulig forebyggelse af lignende hændelser.
b. Efter lidt forvirring blandt grundejerne vedr. processen omkring asfaltering, nedlægning af riste og etablering af ramper, blev det besluttet, at Anne-Grethe udsender en mail til alle grundejere (udsendt 22. april) med generel information om asfalteringsarbejdet.
4) Anne-Grethe undersøger andre grundejerforeningers hjemmesideløsninger til inspiration. Der ses stadig et formål med at have en hjemmeside for grundejerforeningen.
5)
En grundejer havde anmodet bestyrelsen om at
undersøge, om det lave træhegn langs Skolestien var nødvendigt at opretholde,
eller om det i stedet kunne fjernes. Det fremstår ikke vedligeholdt.
Anne-Grethe kontakter kommunen vedr. dette.
6) Eventuelt
a. Det blev drøftet, om der skulle laves en tråd på messenger for bestyrelsen med det formål på bedre vis at kunne overskueliggøre drøftelser om diverse problemstillinger, bestyrelsesmedlemmerne imellem. Af og til opleves det, at mailtråde bliver uoverskuelige, at man ikke altid får trykket ’svar alle’ og lignende.
b. Det blev foreslået, at nye grundejere kunne modtage en blomst eller lignende som velkomstgave, når Anne-Grethe alligevel er forbi og byde velkommen. Dette var der fuld opbakning til.
7) Anne-Grethe indkalder til næste møde i efteråret.