Grundejerforeningen-Tornebakken Blistrup
Grundejerforeningen Tornebakken er stiftet, den 29. januar 1964.De første ejendomme blev opført i 1970, og derefter gik det stærkt med områdets udbygning.Der er to dagligvarebutikker i Blistrup. Skole med tilhørende idrætshal og daginstitutioner, samt Blistrup Medborgerhus hvor lokalsamfundet har mange arrangementer.
Grundejerforeningen Tornebakken er omgivet af gammel kultur og historie,Eksempelvis Blistrup Kirke som blev indviet i 1140 til Jomfru Maria.Tårnet er fra slutningen af 1200-tallet og opført i munkesten.i forbindelse med anskaffelsen af klokken i 1491 blev tårnet forhøjet og udstyret med kamtakgavle.Den ene klokke er fra Esrum Kloster år 1491, og den anden er støbt i Frederiksværk år 1840.
I Blistrups omegn ligger Maglehøjene i Bakkebjerg i et af Sjællands smukkeste og velbevarede kulturlandskaber. Der var oprindeligt mindst 34 tæt liggende høje, der er 11 tilbage. Højene kan dateres tilbage til ældre og yngre bronzealder.Mellem Smidstrup og Blistrup ligger dobbeltjættestuen Ølshøj og i Valby hegn kan man se stendysser rundt i skoven.